For nogle produkter kan du efterfølgende installere flere baggrunde, designs eller indhold.
Med knappen "download flere...", der vises i Objektvalg for nogle produkter, kan du åbne en downloadside med designskabeloner direkte på internettet (du skal have internettilslutning).
Gem den ønskede downloadpakke på din computer og følg anvisningerne for at installere designkabelonerne.
Bemærk:
|
Ud over det, det koster dig at være på internettet, er download af designs og indhold gratis. |
Bemærk:
|
Hvis du har installeret flere versioner af Doegnnetto fotoservice-softwaren på din computer samtidigt (f.eks. fra forskellige forretninger), gemmes designskabelonerne altid i den sidst installerede version af softwaren og kan hentes der. |
Hjælpelinierne gør det nemmere at placere objekter nøjagtigt i et layout.
Der lægges et gitter ind over layoutet, så man lettere kan orientere sig og placere objekter over eller ved siden af hinanden.
Gitteret kan også konfigureres sådan, at objekterne fastgøres "magnetisk" (låses fast) i de punkter, hvor gitterlinierne krydser hinanden.
Hjælpelinierne er ikke en del af produktet og bliver ikke printet med ud.
En genvejsmenu er et menuvindue, der åbnes, når man holder musemarkøren hen over et objekt og højreklikker med musen. Menuen indeholder alle kommandoer i tekstform, som kan anvendes for det pågældende objekt.
Indholdet i genvejsmenuen er derfor forskelligt, alt efter hvilken type objekt det drejer sig om.
Genvejsmenuerne indeholder ofte flere kommandoer end objekt-værktøjslinien.
I Objektvalg under fanen "Billeder" indeholder genvejsmenuen for et billede bl.a. kommandoen "Som baggrund ...". Når du anvender denne kommando (højre, venstre eller begge sider), indsættes billedet som sidebaggrund på siden.
I modsætning til andre baggrunde kan et sådant baggrundsbillede bearbejdes (ved at dobbeltklikke på det i Fotoview).
Du kan f.eks. anvende en effekt, der får dit baggrundsbillede til at ligne en stregtegning.
Prøv de forskellige effekter og se, hvad du bedst kan lide, eller hvad der passer til billederne i forgrunden.
Sepia-effekten giver også en flot virkning. Du kan så gøre billedet lysere og reducere kontrasten. Det billede, du får frem på den måde, er særdeles velegnet som baggrundsbillede i en fotobog eller kalender.
Der findes desværre kun et begrænset udvalg af ensfarvede baggrunde.
Men ved hjælp af dit billedbehandlingsprogram kan du omgå denne begrænsning.
Åbn dit billedbehandlingsprogram (Photoshop, Photopaint, Paint, Gimp osv.) og opret et nyt tomt billede. Billedet bør være på mindst 1500 x 1500 pixels (kvaliteten vises på kvalitetsskalaen i Doegnnetto fotoservice-softwaren).
Vælg som forgrundsfarve den farve, som du vil have som baggrundsfarve på dit fotoprodukt.
Med udfyldningsværktøjet (symbolet herfor er som regel en malerbøtte) farver du nu hele billedfladen med forgrundsfarven. Gem derefter billedet, f.eks. som JPG, under et entydigt filnavn i den mappe, hvor du har dine billeder liggende.
I Doegnnetto fotoservice-softwaren markerer du denne fil i Objektvalg (fane → "Billeder").
Hvis billedet (endnu) ikke bliver vist her, kan du opdatere mappen med kommandoen i genvejsmenuen.
Med kommandoen "Som baggrund..." i genvejsmenuen for billedet indsætter du så billedet som baggrund på siden, og du kan foretage mindre justeringer af farve og lysstyrke ved hjælp af billedbearbejdningen i Fotoview.
For at lave et billedudsnit skal du ændre layoutrammens størrelse, anvende zoomfaktoren ("Formindsk billede" / "Forstør billede") for det indsatte billede og ændre placeringen af billedet i layoutrammen.
Hold øje med kvalitetsindikatoren i objekt-værktøjslinien (smiley).
Eksempel på fremgangsmåden:
|
Indsæt billedet normalt |
Formindsk layoutrammen |
Flyt billedmotivet ind i midten |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Zoom ind |
Billedmotiv igen i midten |
Formindsk rammen lidt mere |
|
|
|
|
Nu er fuglen placeret godt i billedet.
Det er ikke altid nødvendigt at formindske layoutrammen. Nedenfor ses et eksempel på, hvordan det samme billede kommer til at se ud, hvis man kun zoomer ind og flytter:
Billeder, poster og fotobøger printes eller trykkes med en opløsning på max. 300 dpi (dots per inch).
En opløsning på 126 dpi eller derover (dpi-tallene henfører til printstørrelsen af det færdige billede) giver en god kvalitet ved print eller tryk. På kvalitetsskalaen markeres dette med grønt.
En opløsning på mellem 63 og 126 dpi er tilstrækkelig til at give en acceptabel kvalitet ved print eller tryk. Kvalitetsforringelsen kan kun ses ved direkte sammenligning med originalbilledet. På kvalitetsskalaen markeres dette med gult.
Ved en opløsning på under 63 dpi vil der være synlige kvalitetsforringelser. Billedet bliver grovkornet og virker uskarpt. På kvalitetsskalaen markeres dette med rødt, og et sådant billede bør ikke anvendes.
Til et billede på 10 x 13 cm er 500 x 750 pixels altså tilstrækkeligt til at sikre en god kvalitet.
Tip:
Hvis du ønsker at betille poster, fotolærreder og store fotobøger med dine egne baggrundsbilleder, bør du ikke bestille online, men brænde bestillingen på en CD (hvis din fotoforretning tilbyder denne valgmulighed).
Ved bestilling online reduceres billedopløsningen til max. 254 dpi (for at spare plads), hvorimod billederne på CD’en bibeholdes i den oprindelige opløsning og først reduceres til ca. 300 dpi i det digitale fotolaboratorium. Det gælder selvfølgelig ikke for billeder med lavere opløsning.
Et objekt markeres ved at man klikker på det en gang med venstre museknap. Man kan se, om et objekt er markeret ved at det har en markeringsramme. Markeret tekst forsynes med en farvet bjælke eller vises inverteret. Så vidt, så godt.
Men der findes flere muligheder for at markere flere objekter samtidigt, så de også kan bearbejdes samtidigt.
Første mulighed: Når objekterne står på række, og du gerne vil markere flere objekter, der er placeret lige efter hinanden, skal du markere det første objekt i rækken, holde Shift-tasten trykket ned og markere det sidste objekt. Alle objekter mellem det første og det sidste objekt bliver markeret og føjet til Valg. Det fungerer også med tekst i et tekstfelt.
Anden mulighed: Objekter på skærmen, der er placeret tæt ved hinanden, kan markeres med en markeringsramme. Man trækker simpelthen markeringsrammen fra et hjørne til det diagonalt modstående hjørne med venstre museknap trykket ned. Alle objekter, som ligger helt eller delvist inden for denne ramme, markeres og indsættes i Valg.
Tredje mulighed: Med tastkombinationen "Ctrl" + "a" markeres alle objekter i det aktuelle arbejdsvindue. Det fungerer også med tekst i et tekstfelt.
Fjerde mulighed: Ved at markere/klikke på et andet objekt, mens "Ctrl"-tasten holdes nede, markeres dette objekt også. På den måde kan man markere flere objekter, der er fordelt uensartet på arbejdsområdet samtidigt og føje dem til Valg.
Hvis man klikker på et markeret objekt, mens "Ctrl"-tasten holdes trykket ned, slettes det igen fra Valg (demarkering).
Ved at kombinere funktionerne fås nye markeringsmuligheder: Hvis du f.eks. ønsker at bearbejde alle objekter undtagen et, kan du markere disse med "Ctrl" + "a" og derefter fjerne det objekt fra Valg, som du ikke vil bearbejde, ved at klikke på det, samtidigt med, at du holder "Ctrl"-tasten trykket ned.
Tekstområder i et tekstfelt markeres ved at køre hen over dem med venstre museknap trykket ned. Et enkelt ord markeres ved at dobbeltklikke på det.
Her et tip fra CEWE Colors fotobogsforum (http://www.cewe-fotobuch.de/fotobuch-forum.html) til nem og hurtig oprettelse af en fotobog med tomme sider:
"Normalt ønsker man at opbygge fotobogen efter sit eget layout, og så virker de mange hundrede pladsholdere, der automatisk er sat ind, ret forstyrrende.
Men du kan ganske nemt slette disse pladsholdere på første dobbeltside og derefter gemme siden som eget layout. Højreklik med musen på dette layout og vælg "for alle indersider" – og væk er de.
Det fungerer endda også for sider, der er blevet tilføjet senere!"
Billeder, der er oprettet i billedfilformatet "PNG", kan også gøres transparente eller delvist transparente.
Med omvejen omkring dette format kan du indsætte alle former for clipart (fra clipartsamlinger på internettet eller på CD) i en fotobog eller et andet fotoprodukt med layoutfunktioner.
Åbn det ønskede clipart i et egnet vektortegne- eller billedbehandlingsprogram og eksporter eller gem det som PNG.
Det delvist transparente PNG kan så vælges som helt normalts billede i Produktvalg og indsættes i fotoproduktet.
Delvist transparente billeder kan også forsynes med skygge.
Se resultatet her.
Det virker endda med tekster, der er skrevet i et billedbehandlingsprogram på en transparent baggrund og derefter gemt som PNG.
Eksempel:
Tastaturgenveje gør det nemmere at arbejde med et program. Når man først har lært dem, kan man spare megen tid.
Nedenfor finder du en liste over de tastaturgenveje, der findes i Doegnnetto fotoservice-softwaren:
|
Handling/kommando |
Tastaturgenvej |
|---|---|
|
"Find lignende billeder..." |
"Ctrl" + "F" |
|
"Marker alt" |
"Ctrl" + "A" |
|
"Marker alt" |
"Ctrl" + "A" |
|
"Juster ved hjælpelinie" |
"Ctrl" + "+" |
|
"Zoom ud af billedet" |
"-" |
|
"Klip" |
"Ctrl" + "X" |
|
"Drej billedet i rammen mod uret" |
"Shift" + "L" |
|
"Drej billedet i rammen med uret" |
"Shift" + "R" |
|
"Vis billedet i mappevisning" |
"Ctrl" + "Shift" + "F" |
|
"Indsæt" |
"Ctrl" + "V" |
|
"Zoom ind i billedet" |
"+" |
|
"Kopier" |
"Ctrl" + "C" |
|
"Slet" og |
"Del" |
|
"Næste layoutforslag" |
"Mellemrumstast" |
|
"Drej rammen mod uret" |
"Ctrl" + "L" og "L" |
|
"Flyt rammen i editoren mod venstre" |
Piletast "venstre" |
|
"Flyt rammen i editoren opad" |
Piletast "op" |
|
"Flyt rammen i editoren mod højre" |
Piletast "højre" |
|
"Flyt rammen i editoren nedad" |
Piletast "ned" |
|
"Drej rammen med uret" |
"Ctrl" + "R" og "R" |
|
"Bearbejd rammen omkring billedet..." |
"Alt" + "B" |
|
"Fortryd" |
"Ctrl" + "Z" |
|
"Gem" |
"Ctrl" + "S" |
|
"Tekst fed" |
"Ctrl" + "B" |
|
"Tekst kursiv" |
"Ctrl" + "I" |
|
"Tekst understreget" |
"Ctrl" + "U" |
|
"Gentag" |
"Ctrl" + "Y" |
|
"Gå til næste side" |
"Billede ned" |
|
"Gå til forrige side" |
"Billede op" |